Din IT-partner bør være en betroet forretningsudvikler

Hvorfor er IT gået fra at være støttefunktion til at blive en strategisk konkurrencefordel?

Forestil dig at du har behov for at arbejde med store mængder tal. For at få det gjort, tager du fat i pen og papir, men det er vanskeligt og tidskrævende. Udregningerne bliver ofte forkerte og tallene er uoverskuelige. Du anskaffer en regnemaskine, men du må stadigvæk bruge meget tid på at taste tallene ind. Nogen opfinder et elektronisk regneark og udregningerne går nu hurtigere, men hvem af jer arbejder egentlig med den sidste version af dokumentet? Det er tungt at sende regnearket på mail til alle hver gang du har tilføjet nogle tal, så nogen opfinder en løsning i skyen. Nu har alle adgang til de samme data altid.

En betroet IT-partner ville have sagt helt fra starten:

Det du har brug for, er ikke en bedre metode til at foretage udregninger, men at give virksomheden korrekt og opdateret information. Vi kan hjælpe dig!

Før i tiden var IT en støttefunktion. Det var en måde at sørge for serveren i kælderen ikke stoppede med at fungere, og virksomheden havde en database med en knap så attraktiv brugergrænseflade. Hver virksomhed havde sine manuelle processer og lukkede systemer som ikke kommunikerede med omverdenen. Nu handler IT om at sørge for dine data er sikre, anvendelige, skalerbare og forberedt til fremtiden.  Med digitaliseringen af samfundet kom en enorm effektivisering af det manuelle arbejde og adgang til store mængder information.

Konsekvensen for dig, er at du er under pres på to fronter. Din kunde forventer effektivitet og dine konkurrenter leverer det. Der vil altid være nogen som er bedst i klassen hvad angår data og eksperterne arbejder kun med dette. De arbejder ikke hos dig. Dine ansatte ser ikke værktøjerne som findes, de ved ikke hvordan de skal koble dem sammen og har ikke kompetencerne til at gøre arbejdet. Ønsker du at overleve i en tid med hurtige forandringer, må du være iblandt de bedste og bør outsource til en professionel partner.


IT-Sikkerhed har mindst to sider

Du vil opleve trusler både inde og ude fra virksomheden. “Kriminelle” bryder ind og tager data fra dig. Betroede medarbejdere er uopmærksomme for får slettet, lækket eller mistet data. Dem som bruger et system vil altid indebære en risiko. Af den grund tillader de fleste offentlige instanser ikke et hjemmekontor. Det ville indebære at tage data ud af kontoret, og ind i et utrygt miljø. Mange virksomheder har en politik omkring mobile enheder som siger at de ansatte ikke må bruge iPad fordi de er nemme at miste. En af verdens største teknologivirksomheder nægter de ansatte at tage enheder med ind og ud af virksomheden. Og sådanne drastiske regler findes der selv hos dem opfinder teknologien.


De fleste virksomheder har derimod ikke råd til at ekskludere fleksible og mobile løsninger fra hverdagen. De ansatte arbejder ikke på samme fysiske sted, og bevæger sig på tværs af afdelinger og landegrænser. Dette må virksomheder have en løsning på for at være effektive. IT-sikkerhed handler derfor ligeså meget om at påtvinge en sikkerhedspolitik i brugen af et system, som at hindre adgang. Det handler om aktivt at lede efter svagheder i systemet og vide hvor de er.

Anvendelige data giver indsigt

Anvendelige data bør være kompatible mellem systemer og forhindre siloer af information. Information bør kunne forbindes mellem afdelinger, sådan at de kan udnyttes til at foretage strategiske beslutninger i virksomheden. Hvis et kundesystem til bestilling af varer og services angiver kundens position ved hjælp af postnummer, og et markedsføringsværktøj i samme virksomhed bruger stednavne, så er data ikke anvendelige. De giver ikke indsigt på tværs af afdelinger i virksomheden. Forestil dig en kunde som tager kontakt til supporten for at klage om et produkt, da bør marketing afdelingen ikke samtidig spamme kunden med reklame for det selvsamme produkt. Eller endda værre, hvis produktudviklerne ikke kender til kundens klage, vil de ikke kunne udvikle og forbedre produktet. Hvis der er en sammenhæng imellem den data der florerer på tværs af afdelingerne i virksomheden, vil kunden få et mere relevant forhold til virksomheden og dens produkter. Dette kan en professionel IT-partner implementere for dig.

Skalerbar betyder mulighed for eksponentiel vækst

Det som fungerer for nogen få, kan også fungere for mange. Også i IT-sammenhæng, og uden at omkostningerne øges. Systemer bør bygges på en måde som tillader, at de både har den tekniske kapacitet til at vokse, men også den økonomiske gevinst ved at gøre det. Med andre ord, et skalerbart system bidrager til stordriftsfordele. En virksomhed med ti kunder, kan fint håndteres af en kundeservicemedarbejder. Hvis du har brug for at ansætte en ny medarbejder for hver tiende kunde, så skalerer det ikke. Du bør have et system der lader en medarbejder betjene en stor mængde kunder. Kort sagt, udgiften ved systemet må ikke korrelere med datamængden. I en verden hvor software-services tager over for fysiske, så handler det primært om kundens data, og en stor del af opgaverne omkring kundehåndtering kan automatiseres ud fra lige præcis disse data.

Fremtidssikret infrastruktur

Det lyder lidt som en kliche, men teknologi er ikke stillestående. Du bør bygge et system som tillader nye krav. Hvis dine data ikke kan håndtere ændringer, så taber du. Et eksempel er EL bilen fra Tesla. Når den rulles ud af fabrikken, indeholder den allerede alt i software og sensorer der skal til for at være en selvkørende bil, selv om det hverken er lovligt eller endda muligt. Forsikringsselskaber som ønsker at sælge en forsikring tilpasset kunder der kører pænt, kan i fremtiden bruge sensorer i bilen til at måle om føreren holder sig til fartgrænsen. Hvis ikke forsikringsselskabets system er Cloud baseret og sat op til at modtage sensor information, vil det for dem være nødvendigt, at anskaffe et nyt system der understøtter det. Altså når den tid kommer.

IT- er et strategisk virkemiddel for at beholde markedsandele. Det er umuligt at være den bedste, kun med interne ressourcer. Det er simpelthen ikke muligt at få råd til så mange talenter på din egen lønningsliste. Det bedste du kan gøre er at finde en dygtig outsourcing partner. Ecit er klar til at være din betroede forretningspartner.


Lær mere om hvordan Ecit kan hjælpe dig. Skriv til os og vi kontakter dig.